
❄️Lyofiliseret pulver (ikke rekonstitueret)
Størrelse:
I alt: 328,81 DKK
Grundige, uafhængige tests
Hver batch af vores forskningskemikalier og peptider gennemgår uafhængige laboratorietests af renhed og identitet.
I alt: 328,81 DKK
HCG-peptid er et syntetisk analog til humant choriongonadotropin (HCG), et naturligt forekommende glykoproteinhormon sammensat af to ikke-kovalent associerede underenheder: en delt alfa-underenhed og en hormonspecifik beta-underenhed. HCG's komplekse struktur gør det til et vigtigt forskningsemne inden for reproduktiv endokrinologi, glykoproteinhormonbiologi, LHCGR-receptorfarmakologi, signaltransduktion og analytisk karakterisering af proteinhormoner.
Syntetiske HCG-forskningsmaterialer kan variere fra leverandør til leverandør på grund af forskelle i glykosyleringsprofil og andre fysisk-kemiske egenskaber. Forskere bør derfor gennemgå analyseresultaterne for hver materialebatch for at sikre konsistens. Når du køber HCG-peptid fra PeptaGen Labs Europe, får du et produkt af forskningskvalitet, syntetiseret under strenge produktionsstandarder og uafhængigt testet af tredjepartslaboratorier for identitet, renhed, sterilitet og andre kvalitetsparametre.
Dette produkt sælges udelukkende til forskningsformål og er ikke beregnet til human eller veterinær brug. Sikker og diskret forsendelse tilgængelig i hele Europa.
HCG 10.000 IE leveres som et frysetørret pulver i et forseglet glashætteglas, som normalt har et udseende fra hvidt til off-white.
Et analysecertifikat (CoA) er tilgængeligt for hver produktbatch efter test udført af uafhængige laboratorier. Afhængigt af laboratoriet og det testede produkt kan CoA'et indeholde analyseresultater såsom:
Da HCG er et glykosyleret heterodimert proteinhormon, kan den analytiske karakterisering være mere kompleks end for et konventionelt syntetisk peptid. Det batchspecifikke CoA bør derfor bruges som den endelige kilde til analyseresultater og specifikationer for den leverede HCG-batch. Testparametrene kan variere afhængigt af produktet og det uafhængige laboratorium, der udfører analysen.
Bemærk venligst, at rekonstitutionsopløsning ikke er inkluderet i produktet, men du kan bestille BAC-vand separat lige her i vores webshop.
Specifikation | HCG |
Produktnavn | Humant choriongonadotropin (HCG) |
Alternative navne | hCG; choriongonadotropin; choriogonadotropin |
Molekyletype | Glykoproteinhormon |
Molekylstruktur | Heterodimert glykoprotein bestående af ikke-kovalent associerede alfa- og beta-underenheder |
Alfa-underenhed | 92 aminosyrer; delt med LH, FSH og TSH |
Beta-underenhed | 145 aminosyrer; hormonspecifik |
Glykosylering | Kraftigt glykosyleret |
Primær receptor | Luteiniserende hormon/choriogonadotropinreceptor (LHCGR) |
Tilgængelige mængder | 10.000 IE |
Enhed | Internationale enheder (IE), som repræsenterer biologisk aktivitet frem for masse |
Molekylformel | Ikke tildelt som en enkelt definitiv formel for intakt HCG |
Molekylvægt | Cirka 36.700 Da; afhænger af præparatet |
CAS-nummer | 9002-61-3 |
Udseende | Hvidt til off-white frysetørret pulver |
Renhed & identitet | Se det batchspecifikke analysecertifikat |
Tiltænkt anvendelse | Kun til laboratorieforskning; ikke til human eller veterinær brug |
Bemærk: HCG er en glykosyleret heterodimer og ikke et enkeltkædet peptid med én fast molekylformel. Dets molekylære egenskaber kan variere afhængigt af det specifikke præparat, herunder oprindelse og glykosyleringsprofil. Den relevante batchdokumentation bør derfor anvendes til endelig information om det leverede materiale.
Syntetisk humant choriongonadotropin (hCG) er en forskningsform af det naturligt forekommende glykoproteinhormon, der tilhører samme bredere familie som luteiniserende hormon (LH), follikelstimulerende hormon (FSH) og thyreoideastimulerende hormon (TSH) [1]. Det intakte hormon består af to ikke-kovalent associerede underenheder: en fælles alfa-underenhed og en hormonspecifik beta-underenhed. Begge underenheder bærer kulhydratgrupper, hvilket gør glykosyleringsmønsteret til en vigtig del af hCG's molekylære egenskaber.
hCG's biologiske aktivitet medieres primært via luteiniserende hormon/choriogonadotropinreceptoren (LHCGR), en G-protein-koblet receptor, der udtrykkes i reproduktive væv og andre eksperimentelle systemer. Selvom hCG og LH virker gennem den samme receptor, adskiller deres molekylære strukturer og glykosyleringsmønstre sig, og forskning har påvist forskelle i deres receptorsignaleringsprofiler.
LHCGR har et stort ekstracellulært domæne, der genkender glykoproteinhormonet, før receptoraktivering overføres gennem receptorens transmembrane del. Strukturstudier indikerer, at interaktioner mellem hCG og det ekstracellulære receptordomæne inducerer konformationsændringer, der kommunikeres til den intracellulære del af GPCR'en. [2]
Denne receptorarkitektur er vigtig for at forstå, hvorfor kulhydratstrukturerne og den tredimensionelle organisering af hCG har betydning ud over dets aminosyresekvens. Det intakte glykoprotein leverer den strukturelle information, der kræves for højaffinitetsbinding til receptoren og signalgenerering.
Den bedst karakteriserede LHCGR-signaleringsvej involverer Gs-medieret aktivering af adenylatcyklase, hvilket resulterer i øget intracellulært cyklisk AMP (cAMP). cAMP kan efterfølgende aktivere proteinkinase A (PKA) og andre nedstrøms effektorer.
Forskning har etableret cAMP/PKA-signalering som en vigtig komponent i hCG-reaktioner, især i studier af steroidogen signalering. LHCGR-signalering er dog ikke begrænset til denne vej. [3]
LHCGR kan interagere med flere klasser af intracellulære signalproteiner. Afhængigt af celletype, receptormiljø og eksperimentelle betingelser kan gonadotropinbinding involvere Gq/11-medieret fosfolipase C-signalering, Gi-associerede veje og β-arrestinafhængig signalering. [2]
Disse veje kan påvirke intracellulært calcium, proteinkinase C (PKC), ERK/MAPK-signalering, receptorinternalisering og andre cellulære reaktioner. Moderne forskning betragter derfor LHCGR-signalering som et netværk af sammenkoblede veje snarere end en enkelt lineær cAMP-reaktion.
HCG og LH deler LHCGR som deres primære receptor, men de er ikke molekylært identiske. Deres beta-underenheder udviklede sig separat hos primater, og forskelle i struktur og glykosylering bidrager til distinkte receptorinteraktioner og intracellulære signaleringsprofiler.
Sammenlignende studier har rapporteret forskelle i den relative aktivering af cAMP/PKA, ERK1/2, AKT og andre veje af hCG og LH. Dette gør de to hormoner til værdifulde sammenligningsværktøjer til undersøgelse af glykoproteinhormonstruktur, receptoraktivering, ligandselektivitet og skæv signalering.
HCG og lignende biologiske forskningsmaterialer beskrives almindeligvis i internationale enheder (IE) frem for udelukkende ved proteinmasse. Du kan købe HCG-peptid fra PeptaGen Labs i formaterne 5.000 IE og 10.000 IE, hvor IE-betegnelsen refererer til materialets tildelte biologiske aktivitet.
Den internationale enhed er et standardiseret mål, der bruges til stoffer, hvis biologiske aktivitet ikke kan beskrives tilstrækkeligt ved masse alene, og bruges almindeligvis til biologiske midler som vacciner og lægemidler (f.eks. penicillin, vitaminer osv.). I praktiske termer kan IE-værdien betragtes som et mål for materialets standardiserede biologiske aktivitet eller styrke.
Humant choriongonadotropin har en omfattende forskningshistorie, der spænder over reproduktiv endokrinologi, glykoproteinhormonbiologi, receptorfarmakologi og analytisk videnskab. Da hCG interagerer med den samme primære receptor som luteiniserende hormon (LH), men har distinkte strukturelle og glykosyleringsegenskaber, giver det en nyttig model til at undersøge, hvordan glykoproteinstruktur påvirker receptoraktivering og cellulær signalering.
HCG studeres omfattende inden for reproduktiv endokrinologi på grund af dets interaktion med luteiniserende hormon/choriogonadotropinreceptoren (LHCGR). Forskningen undersøger hCG-LHCGR-signalering i reproduktive væv og bruger hormonet til at undersøge gonadotropinreceptorbiologi, steroidogen signalering og cellulære reaktioner på receptoraktivering. [4]
Sammenlignende studier med LH er særligt relevante, da begge hormoner aktiverer LHCGR, men har distinkte molekylære strukturer og glykosyleringsmønstre.
HCG er en vigtig ligand til at studere strukturen og funktionen af LHCGR, en G-protein-koblet receptor med et stort ekstracellulært hormonbindende domæne. Strukturstudier har brugt hCG-LHCGR-komplekser til at undersøge, hvordan binding ved det ekstracellulære domæne producerer konformationsændringer, der aktiverer receptoren og fremmer interaktion med intracellulære G-proteiner. [2]
Forskningen undersøger også de forskellige signaleringsveje, der kan rekrutteres efter LHCGR-aktivering. Disse inkluderer Gs/cAMP-signalering, Gq/11-afhængige fosfolipaseveje, Gi-associeret signalering og β-arrestinveje, hvor hver vejs relative bidrag afhænger af det eksperimentelle system.
hCG-LHCGR-signalering studeres i cellulære systemer, hvor forskere undersøger ændringer i intracellulært cAMP, proteinkinaseaktivitet, calciumsignalering, MAPK-veje og andre nedstrøms reaktioner.
Dette gør hCG nyttigt til at studere, hvordan aktivering af en glykoproteinhormonreceptor omsættes til cellulære reaktioner, herunder signalering forbundet med steroidogene væv. Det præcise respons kan variere med receptorekspression, celletype og eksperimentelle betingelser. [4]
Et af de mest karakteristiske aspekter ved hCG-forskning er dets glykosylering. Det intakte hormon indeholder flere glykosyleringssteder, hvilket giver en population af molekylære isoformer snarere end én ensartet molekylær art. Analytiske studier har brugt væskekromatografi og højopløsnings-massespektrometri til at karakterisere hCG på intakt-proteinniveau og undersøge dets forskellige glykoformer. [5]
Forskere har også undersøgt, hvordan forskelle i glykosylering påvirker receptorbinding, biologisk aktivitet og analytisk detektion af forskellige hCG-former. Hyperglykosyleret hCG er for eksempel blevet studeret som en distinkt molekylær form med målbare forskelle i LHCGR-aktivering sammenlignet med reference-hCG-præparater.
HCG og LH udgør et særligt nyttigt sammenligningssystem, da begge virker via LHCGR, men har udviklet distinkte beta-underenheder. Forskningen har undersøgt, hvordan forskelle i deres molekylære struktur og glykosylering påvirker receptorinteraktion og nedstrøms signalering. [1]
Sammenlignende hCG/LH-forskning kan derfor bruges til at undersøge ligandselektivitet, receptoraktivering, skæv signalering og struktur-funktionsforhold i glykoproteinhormoner.
HCG anvendes også i vid udstrækning i forskning, der involverer immunoassays, referencepræparater og analytisk karakterisering. Flere hCG-former kan opstå som følge af glykosylering, peptidkløvning og metabolisk bearbejdning, hvilket skaber udfordringer for selektiv detektion og kvantificering af bestemte molekylære arter.
Forskere har derfor udviklet analytiske metoder, der kan skelne mellem intakt hCG, hCG-isoformer og relaterede fragmenter. Disse tilgange inkluderer immunometriske assays, væskekromatografi og massespektrometri, hvilket giver nyttige modeller til at studere karakteriseringen af komplekse glykoproteinhormoner. [6]
HCG tilhører en distinkt familie af heterodimere glykoproteinhormoner, der også omfatter luteiniserende hormon (LH), follikelstimulerende hormon (FSH) og thyreoideastimulerende hormon (TSH). Disse hormoner deler en fælles alfa-underenhed, men har forskellige hormonspecifikke beta-underenheder, som bidrager til deres receptorinteraktioner og signaleringsegenskaber.
Denne sammenligning er nyttig til at forstå HCG's molekylærbiologi og receptorfarmakologi, snarere end at behandle disse hormoner som ombyttelige forskningsmaterialer.
Egenskab | HCG | LH | FSH | TSH |
Molekyletype | Glykoproteinhormon | Glykoproteinhormon | Glykoproteinhormon | Glykoproteinhormon |
Underenhedsstruktur | Fælles α + HCG-specifik β | Fælles α + LH-specifik β | Fælles α + FSH-specifik β | Fælles α + TSH-specifik β |
Primær receptor | LHCGR | LHCGR | FSHR | TSHR |
Primær forskningskontekst | Reproduktiv endokrinologi og LHCGR-farmakologi | Gonadotropin- og LHCGR-signalering | FSH-receptor og reproduktiv biologi | TSH-receptor og thyreoideasignalering |
Fælles α-underenhed | Ja | Ja | Ja | Ja |
Hormonspecifik β-underenhed | Ja | Ja | Ja | Ja |
Kisspeptin-10 giver en interessant sammenligning med HCG, da begge studeres inden for reproduktiv og neuroendokrin forskning, men virker på meget forskellige punkter i den endokrine signalering. HCG er et glykoproteinhormon, der primært aktiverer LHCGR, mens Kisspeptin-10 er et syntetisk dekapeptid afledt af KISS1-precursoren og studeres som en ligand for KISS1R/GPR54-receptoren.
At sammenligne de to kan derfor hjælpe forskere med at skelne nedstrøms gonadotropinreceptorsignalering fra opstrøms neuroendokrin regulering, samtidig med at det illustrerer de betydelige strukturelle forskelle mellem et glykosyleret heterodimert hormon og et kort syntetisk peptid.
Oxytocin giver en nyttig strukturel sammenligning med hCG, fordi begge, selvom de er endokrine signalmolekyler, har fundamentalt forskellige molekylære arkitekturer. HCG er et kraftigt glykosyleret heterodimert proteinhormon bestående af alfa- og beta-underenheder, mens oxytocin er et cyklisk nonapeptid forbundet med disulfidbroer, der primært virker via OXTR-receptoren. Sammenligning af disse materialer kan hjælpe forskere med at skelne glykoproteinhormonbiologi fra GPCR-signalering af små peptider, herunder forskelle i molekylær struktur, receptorgenkendelse, analytisk karakterisering og nedstrøms cellulær signalering.
HCG leveres som et frysetørret glykoproteinhormon i et forseglet hætteglas. Da hCG er et komplekst, glykosyleret protein, er korrekt opbevaring og håndtering vigtig for at bevare materialets strukturelle og analytiske egenskaber.
Bemærk, at hCG-præparater kan indeholde flere molekylære former og glykoformer, hvilket gør bevarelsen af det oprindelige materiale vigtig, når forskningen afhænger af strukturel eller analytisk karakterisering.
Når du køber HCG fra PeptaGen Labs i Europa, kan du finde alle relevante oplysninger om forskningsforbindelsen i den medfølgende dokumentation (CoA), der kan vejlede dig i din forskning.
Et analysecertifikat (COA) er særligt vigtigt for HCG, da materialet er et komplekst glykoprotein og ikke et enkelt, strukturelt ensartet peptid. En meningsfuld kvalitetsvurdering bør tage højde for præparatets identitet og sammensætning, dets rapporterede aktivitet og de analytiske metoder, der er brugt til at karakterisere det.
Ved gennemgang af dokumentation for et HCG-forskningsmateriale bør forskere overveje flere forskellige parametre:
Avanceret karakterisering af HCG kan involvere teknikker såsom væskekromatografi, højopløsnings-massespektrometri, peptidkortlægning, glykananalyse og elektroforetiske metoder. Disse tilgange kan give information, som en konventionel renhedstest alene ikke kan fastslå.
Humant choriongonadotropin (HCG eller hCG) er et naturligt forekommende glykoproteinhormon bestående af to ikke-kovalent associerede underenheder: en fælles alfa-underenhed og en hormonspecifik beta-underenhed. Forskning i HCG omfatter reproduktiv endokrinologi, glykoproteinhormonbiologi, LHCGR-receptorfarmakologi og signaltransduktion.
HCG, eller humant choriongonadotropin, er et glykosyleret heterodimert proteinhormon bestående af alfa- og beta-underenheder. Udtrykket "HCG-peptid" bruges nogle gange kommercielt til at beskrive HCG som et forskningspeptid, men det refererer ikke til en separat form af hormonet. Videnskabeligt beskrives HCG mere præcist som et glykoproteinhormon snarere end som et konventionelt syntetisk peptid.
HCG studeres inden for reproduktiv endokrinologi, LHCGR-receptorfarmakologi, steroidogen signalering, glykoproteinhormonbiologi og analytisk karakterisering. Forskningen undersøger også HCG's struktur, glykosylering, receptorinteraktioner og forskelle mellem HCG og relaterede hormoner som LH.
HCG producerer primært sine biologiske effekter ved at binde til luteiniserende hormon/choriogonadotropinreceptoren (LHCGR), en G-protein-koblet receptor. Aktivering af LHCGR kan stimulere cAMP/PKA-signalering samt andre intracellulære veje, hvor det resulterende respons afhænger af receptormiljøet og det eksperimentelle system.
HCG aktiverer primært LHCGR, som også er hovedreceptoren for luteiniserende hormon (LH). Forskning har vist, at LHCGR kan engagere flere intracellulære signaleringsveje efter hormonbinding, hvilket gør HCG nyttigt til at studere gonadotropinreceptorfarmakologi.
HCG og LH er tæt beslægtede glykoproteinhormoner, der begge primært interagerer med LHCGR. De deler en fælles alfa-underenhed, men har distinkte beta-underenheder og kan variere i glykosylering og receptorsignaleringsegenskaber. Disse forskelle gør dem til nyttige sammenligningsmaterialer til at studere glykoproteinhormonstruktur og receptoraktivitet.
10.000 IE refererer til den biologiske aktivitet, der er tildelt HCG-præparatet, snarere end 10.000 mg eller en anden direkte måling af proteinmasse. Internationale enheder er baseret på en etableret standard for biologisk aktivitet, så en IE-værdi bør ikke konverteres direkte til en massrelateret værdi uden information om det specifikke præparat og den gældende referencestandard.
HCG kan karakteriseres ved hjælp af analytiske metoder, herunder kromatografi, immunoassays og massespektrometri. Identitet, kromatografisk renhed, biologisk aktivitet, glykosylering og tilstedeværelsen af relaterede molekylære former repræsenterer forskellige analytiske spørgsmål, så en enkelt renhedsprocent giver ikke en fuldstændig karakterisering af et HCG-præparat.
HCG er et glykosyleret protein, hvilket betyder, at kulhydratstrukturer er knyttet til dets alfa- og beta-underenheder. Disse glykaner bidrager til hormonets molekylære egenskaber, og forskellige HCG-præparater kan indeholde forskellige glykoformer. Forskere kan derfor tage glykosylering i betragtning, når de undersøger HCG's struktur, receptorinteraktioner, biologiske aktivitet eller analytiske forskelle mellem præparater.
Forskere i Europa kan købe HCG fra PeptaGen Labs som et laboratorieforskningsmateriale. HCG leveres i frysetørret form og fås i katalogformaterne 5.000 IE og 10.000 IE. Materialet er udelukkende beregnet til forskning og udvikling og ikke til human eller veterinær brug.